Vil du arbejde med mennesker og IT på et lager?
Apport Systems A/S er en vækst virksomhed og vi søger en implementeringskonsulent/applikationssupporter, som skal være med til at implementere og supportere vores Apport Picking lagerstyringssystem i Danmark og resten af Norden.
Arbejdsopgaver
Det vigtigste element i forbindelse med levering af vores lagerstyringsløsning er en succesfuld idriftsættelse og ikke mindst efterfølgende support. Vi lægger stor vægt på nærhed til kunderne, og at de kender vores supportere.
Dine primære opgaver bliver:
- Supportering af nye og eksisterende kunder, som løbende kontakter os med spørgsmål, problemer og ønsker til nye funktioner.
- Videreopbygning og vedligeholdelse af supportproces
- Idriftssættelse af Apport Picking, herunder test, uddannelse og opstartssupport.
- Opbygning og vedligeholdelse af dokumentation og uddannelsesmateriale
Vi har idag et supportteam, hvori du kommer til at indgå. Idriftssættelse og support går på skift mellem teamets medlemmer. Du vil indgå i firmaets 24x7x365 vagtordning.
Idriftsættelse gennemføres på kundens adresse i tæt samarbejde med lager- og IT-personale, hvorfor du skal beregne mellem 25-30 rejsedage årligt, i både Danmark og resten af Norden.
Kommunikationen foregår på dansk, men engelsk kan forekomme.
Faglige kvalifikationer
Vi forandrer arbejdsgangene på et lager, og du skal derfor være god til at skabe tryghed i en forandringssituation. Desuden har du kendskab til forretningsprocesserne på et lager og du er god til at kommunikere med alle lag i en organisation.
Din hovedinteresse ligger på implementering og support af IT systemer udfra den menneskelige vinkel dvs. uddannelse, træning, dokumentation og support.
Vi ligger stor vægt på dine personlige kvalifikationer og dine evner til at arbejde med mennesker. Vi ligger vægt på, at du er god til at formulere dig i både skrift og tale, og at du gerne vil være med til at udbygge dokumentation.
Det vil være en fordel, at du har erfaring og/eller kendskab til:
- Logistikprocesser på et lager.
- Teknisk flair og kenskab til WLAN, LAN, printeropsætning, håndterminaler og evt. voice-terminaler
- Udarbejdelse af brugermanualer og uddannelsesmateriale
Personlige kvalifikationer
- Udadvendt
- God til at formidle og kommunikere
- Hjælpsom og serviceminded
- Proaktivt og selvstændigt
- God teamplayer
Vi tilbyder
- Et udadvendt job med mulighed for at møde mennesker i mange forskellige virksomheder
- Et job med rejseaktivitet i Norden
- Et projektorienteret job, med variation i hverdagen
- Mulighed for sammen med teamets medlemmer at udvikle vores forretningsprocesser
- Gode kollegaer og et godt miljø – med mulighed for at spille bordfodbold
- Frokostordning
- Pensions- og sundhedsordning
- Løn efter kvalifikationer
- Nye lyse lokaler beliggende i Hornslet
Kontakt
Ansøgninger sendes til caw@apportsystems.com eller Apport Systems A/S, Sletten 20, 8543 Hornslet senest 17. august 2010. Har du spørgsmål til jobbet eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Systemchef Carsten Wetche på telefon 7244 9956.